Kursus: Mindfulness for Ledere

SAMSPIL NU Jacob Andersen

Jacob Andersen, underviser
Se personlig profil

Velkommen til kurset Mindfulness for Ledere

Bliv mentalt skarpere og fri for stress. Lær at skabe ro, fokus og overblik i en travl hverdag, så du bliver den bedste version af dig selv. Lær at lede fra hjertet med en klar bevidsthed og en sikker hånd.

På kurset udvikler du sund effektivitet i dit liv og lederskab med afsæt i det globalt anerkendte og evidensbaserede træningssystem, MBSR™.

Kurset henvender sig til chefer og personaleledere, men som projektleder eller vidensarbejder er du også velkommen.

Efter endt forløb

  • Er du mere til stede i kroppen og i dit liv
  • Er du mentalt skarpere
  • Kan du arbejde konstruktivt med svære følelser og relationer, som påvirker dit lederskab
  • Bevarer du flere af dine gode egenskaber, når du er under pres
  • Har du styrket din modstandsdygtighed over for stress

Her på siden finder du grundig information om kurset. Har du spørgsmål, så tag kontakt på +45 42950429 eller mail jacob@samspil.nu

 

 COVID-19:  Vi holder os gennem forløbet inden for myndighedernes gældende retningslinjer ift. rejseaktivitet, test og almindelig påpasselighed. Hvis du undervejs i forløbet skal gå i isolation (hvis du fx får Corona eller har været nær kontakt til en smittet) kan du deltage live hjemmefra via egen computer, tablet eller smartphone. Det er nemt, foregår via det gratis program Zoom, og jeg hjælper dig i gang. Hvis Danmark nedlukkes, fortsætter forløbet som webinar, evt. kombineret med udendørs undervisning.

Testimonials

Jacob har en meget jordbunden tilgang til mindfulness. Der er ikke noget hokus-pokus. Det er hands-on metoder, som virker. For mig giver mindfullness ro og nogle øjeblikke af stor indsigt og klarhed. Det hjælper mig til at holde orden på øverste etage.

Kan kun anbefales.

 

Anders Tybjerg, kommunikationschef

Jeg kan ikke sætte ord på hvad det er, Jacob kan, men det virker! Jeg mærker effekter som mindre tyngde og større lethed, mindre bekymring og mere fokus. Det er både til stede i arbejdslivet og privat og giver mig større effektivitet og glæde.

Lene, sektionschef

Jeg tilmeldte mig forløbet pga. et behandlingskrævende højt blodtryk, som min læge gav mig en måned til at få sat ned. Ellers ville jeg blive sat i medicinsk behandling. I dag er mit blodtryk markant lavere og tæt på normalt. Som sidegevinst har jeg fået meget længere ”lunte” i forhold til andre mennesker. Jeg er blevet markant bedre til at være til stede i nuet. Det kan jeg mærke på, at jeg fx kører langt pænere på cykelstien.

Det allervigtigste er, at jeg er meget bedre til at agere i stedet for at reagere. Især i forhold til min familie. Så jeg vil klart anbefale forløbet.

Martin, projektleder

Jeg har som udgangspunkt ikke nogen stor tiltro til psykologiske quick-fixes, men mindfulness-kurset har overrasket mig meget positivt og givet mig nogle overraskende enkle redskaber til at få styr på mit eget stressniveau i en temmelig presset hverdag.

Og Jacob er både en dygtig lærer og et meget behageligt menneske. Anbefalet!

Bent, chef

Forløbet hos SAMSPIL NU var en del af min udviklingsplan på mit job. Hos Jacob har jeg lært at fokusere på min krop, både psykisk og fysisk. Herigennem har jeg opnået større harmoni og er blevet mere til stede i nuet. Det har bl.a. ført til en bedre koncentrationsevne og samtidig har jeg lært at forholde mig til og styre mine tanker meget bedre.

Jeg kan varmt anbefale forløbet til andre.

Kristel Jelstrup Hansen, landskabsarkitekt, Høje-Taastrup Kommune

Forløbet har tilføjet en ny dimension til min eksisterende meditationspraksis, hvor jeg er blevet bedre til at møde min egen uopmærksomhed og automatiserede tanker med en venlig opmærksomhed og nysgerrighed. Jeg oplever desuden, at jeg er blevet mere opmærksom og nærværende i mine relationer.

Jacob formår i høj grad at skabe et trygt og tilladende rum, hvor der er plads til alle oplevelser. Med sin store meditative erfaring bidrager han med spændende og relevante perspektiver på alle deltagernes oplevelser.

Morten, HR konsulent og teamkoordinator

Jacob meets you with a sincere attention that in combination with his great intuition and reflexive capacity is extremely valuable. Both in private and in his professional activities he exerts a special ability of bringing people together by awakening a joyful kind of seriousness in you.

Camilla Abildgaard, ejer af Mindful Coaching & Yoga

Jacob er en virkelig dygtig facilitator der brænder for sin sag. Han har hjertet på rette sted og udviser en sjælden og helt oprigtig interesse i hver enkelt deltager. Jeg følte mig set, mødt og rummet præcis som den jeg er.

Jeg kan kun give Jacob og MBSR mine varmeste anbefalinger.

Susanne Henrichsen, indehaver, Sei-mei Akupunktur

Sund Effektivitet

Sund Effektivitet vokser ud af evnen til at være nærværende og have fokus på det, der sker lige nu. Denne vågne bevidsthedstilstand er nøglen til at navigere i et arbejdsliv med langt flere muligheder og opgaver, end vi nogensinde kan overkomme. Enhver kan lære det, så det kræver kun, at du er villig til at gøre indsatsen.

Når vi er nærværende, husker vi, hvad der er vigtigt: Vi prioriterer med overblik og indsigt. Vi kommunikerer præcist, med respekt og venlighed. Og vi drager omsorg for os selv undervejs. Vi kan stadig ikke nå alt, men vi kan bringe vores fulde intelligens i spil i det, vi gør. Det bliver muligt både at skabe resultater og vilkår for at være i god behold undervejs.

Læs hvad tidligere deltagere på mine forløb fortæller…

Evidensbaseret metode

Mindfulness for Ledere bygger på den evidensbaserede intervention MBSR™, som er udviklet på University of Massachusetts. En række prominente universiteter som Oxford University, Harvard Medical School og Cambridge University har de seneste år dokumenteret banebrydende effekter fra MBSR, heriblandt

  • Reduktion af stress og tankemylder
  • Skærpet koncentrationsevne
  • Forbedret hukommelse
  • Øget empati
  • Reduktion af symptomer på angst og depression
  • Positive ændringer i immunsystem, celler og DNA

Læs mere om forskningen bag MBSR…

Styrketræning af krop og sind

Gennem kurset introduceres du til en sammenhængende værktøjskasse af evidensbaserede praksisformer, som du lærer at integrere i din hverdag – både på job og privat. Du skal afsætte 15 min. af din daglige arbejdstid til praksis samt 45 min. 3-6 dage i ugen, som kan være både fritid og arbejdstid.

Udviklingspotentialerne er meget store, men samtidig også direkte forbundet med din evne til at prioritere tiden til praksis. Du må være indstillet på at skulle arbejde med sider hos dig selv, som du finder svære eller måske har tendens til at gemme væk. Her får du udstrakt hjælp – både på holdet og individuelt ved behov.

Prøv en mindfulness-meditation

Afsæt 15 minutter, sæt dig godt til rette, tag høretelefoner på og lyt

Sådan foregår Mindfulness for ledere

Forløbets praktiske rammer

Undervisningen foregår i mit studie på adressen Struenseegade 13A 1. sal, 2200 Kbh. N. Vi er et hold på maksimum 10 personer, som mødes fast og følger hinanden gennem hele forløbet, som omfatter 6 mødedage, hver gang fra kl. 9:00 til 15:30, i alt 39 timer. I forplejningen indgår sund frokost fra lokale restauranter og caféer.

Du skal afsætte mellem 15 og 60 minutter per dag til meditativ praksis gennem kursusperioden, hvor ca. 15 min dagligt er tiltænkt at ligge i din arbejdstid. Der er desuden mindre forberedelsesopgaver mellem hvert modul.

Undervisningsdagene

Undervisningen følger en indholdsmæssig struktur, som er angivet i overskrifter i illustrationen herunder. Herudover tager vi fat i de erfaringer, vi løbende gør os undervejs. De præcise undervisningsdage og -tidspunkter finder du længere nede på siden.

 

Et lederkursus med fokus på selvudvikling

Mindfulness for Ledere er en personlig udviklingsrejse, som inddrager hele dit væsen og alle dine livsomstændigheder.

Undervisningen omfatter en indføring i mindfulness, som du træner i et trygt og nærende miljø. Mindfulness er evnen til at være bevidst til stede i det nuværende øjeblik, præcis som det er. Det er en evne, du bliver fortrolig med og styrker betragteligt gennem forløbet.

Denne åbne forholdemåde er forvandlende, hvilket er behæftet med solid videnskabelig evidens, ligesom jeg kan se det hos de mange mennesker jeg har trænet. Med et styrket nærvær opnås gradvist bedre balance og større overblik i livet samt en forbedret evne til at bevare nærvær og selvomsorg i hverdagens strøm af begivenheder.

Træningen kan bringe dig i tæt kontakt med sider hos dig selv, som du finder svære eller direkte ubehagelige, fx egen smerte, stress eller uformåen. Gennem hele forløbet står jeg som din underviser til rådighed med hjælp og støtte, hvilket er inkluderet i kurset.

Undervejs lærer du en række effektive praksisformer, som indgår i forskningsbaseret mindfulness, herunder kropsscanning, mindfulness-baseret yoga, åndedræts-meditation, pusterums-meditation, kærligvenligheds-meditation (metta) samt integration af mindfulness i hverdagen. Desuden fordyber vi os i centrale områder af det personlige lederskab som perception, stress, nærvær, selvledelse, relationel ledelse og vanskelig kommunikation.

Du skal afsætte 15 min. af din daglige arbejdstid til praksis samt 45 min. 3-6 dage i ugen, som kan være både fritid og arbejdstid. Udover praksis er der mindre omfattende men vigtige hjemmeopgaver mellem modulerne.

Der kræves ingen forhåndskundskaber for at kunne deltage og få det fulde udbytte af forløbet.

Problemet er fysisk og mental udmattelse

Hjernens mentale kapacitet når sin øvre grænse i løbet af en almindelig arbejdsdag, hvis vi ikke når at puste ud undervejs. Frontallapperne er som en computers arbejdshukommelse (RAM), hvor ydeevnen daler, når den belastes over sin maksimale kapacitet. Der er stor sandsynlighed for, at du bliver afbrudt, inden du får læst denne korte tekst færdig. Især hvis du er på arbejde. Det kræver nemlig en god portion nærvær at kunne sortere i de mange mulige afbrydelser, vi løbende møder.

En forskergruppe fra Harvard University har regnet sig frem til, at vi er distraherede eller uopmærksomme cirka 50% af vores vågne timer. Uden nærvær i nuet er vi styret af vaner, rutiner, tilfældige indfald og påvirkninger udefra. I de situationer opdager vi ikke de handlingsmuligheder, som en mere vågen og nærværende bevidsthed ville åbne vores blik for. Vi kører på automatpilot.

På autopilot foranlediges vi fx i et travlt øjeblik let til at tro, at det mest effektive, vi kan gøre, er at løbe hurtigere og arbejde hårdere. På autopilot bevæger vi os groft sagt i fuld fart, derhen vinden blæser. Du kan blive klogere på, hvordan fænomenet kan komme til udtryk i artiklen Why Smart People Underperform af Edward Hallowell fra Harvard Business Review.

Dokumenterede effekter ved mindfulness

Mindfulness-baseret Stressreduktion (MBSR™) er en intervention og et beskyttet varemærke, udviklet på University of Massachusetts Medical School af Jon Kabat-Zinn. MBSR er globalt set det suverænt største forskningsfelt inden for mindfulness og mentaltræning. Kritisk akademisk forskning har de seneste årtier kunnet dokumentere en lang række positive effekter fra MBSR og MBSR-afledte interventioner. Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet opsamler løbende al international forskning på deres hjemmeside.

Når vi føler os pressede, foranlediges vi let til at opsøge strategier, hvor vi følger andres forventninger, metoder, råd eller eksempel. Disse strategier har deres begrænsning, fordi afsenderen ikke får bragt sig selv klart og autentisk på banen. I MBSR træner du nærvær i nuet. I takt med denne fordybelse bliver det muligt, at stadig flere af dine handlinger udspringer af din fulde væren og personlige værdier, så du lever mere ægte og integreret med dig selv. Denne væremåde reducerer kraftigt unødig stress.

Når vi styrker evnen til at anerkende nuet, som det er, bliver vi meget mere virkelige med tingene, som de er. I kraft af dette ekstra nærvær kan udvikling realiseres med afgørende dybere indsigt. Du får bedre blik for den større kompleksitet, som dine visioner indgår i, hvilket er essentielt for at nå i mål. Når indsigterne indfinder sig, sker de vigtigste forandringer som oftest af sig selv og uden stor anstrengelse.

Alt om tilmelding

Datoer for kommende undervisningsforløb

Her er en oversigt over al undervisning i SAMSPIL NU.

Mindfulness for ledere udbydes 2 gange årligt som åbent lederkursus i København. Klik på det konkrete forløb for at få en oversigt over alle mødedage og tidspunkter.

Pris

DKK 21.500,- ekskl. moms.

Hvor vi mødes

Kurset foregår i Studie Mindfulness på Struenseegade 13A, 1. sal, 2200 Kbh. N
→ Ind i gården og opgangen til venstre

Hvad der sker efter din tilmelding

Når du tilmelder dig her fra siden, kontakter jeg dig for at afstemme forventninger, så vi sikrer os, at forløbet er det rigtige for dig. Efter denne samtale kan du få plads på det ønskede hold.

Du er også velkommen til at ringe til mig på +45 42950429 eller maile til jacob@samspil.nu

Handelsbetingelser ved køb af MBSR-kursus

Efter dialog og aftale om optagelse på holdet gælder følgende betalingsbetingelser:

  • Kurset kan frit afmeldes indtil 4 uger før start. Evt. indbetalt kursusafgift tilbagebetales.
  • Meldes der fra under 4 uger før kursusstart, tilbagebetales halvdelen af kursusafgiften.
  • Påbegyndt kursus refunderes ikke.

Vil du vide mere om mindfulness i arbejdsliv og ledelse

Her finder du mine artikler på Lederweb

mindfulness-ledelse

Lyt til denne podcast, hvor jeg bliver interviewet om arbejdsliv og mindfulness

 

 

Ligger også på Spotify.