Sæt stress på dagsordenen

Stress er et samfundsproblem, det eksisterer både i privatlivet og arbejdslivet, og selvfølgelig påvirker det også din virksomhed. Udover deciderede stressreducerende forløb afholder SAMSPIL NU oplæg, gå-hjem-møder og workshops for virksomheder om stress, stressreduktion og et sundt (arbejds-)liv.

Oplevelser af negativ stresspåvirkning fylder meget på danske arbejdspladser. 430.000 arbejdende danskere oplever dagligt symptomer på alvorlig stress. 500.000 føler sig udbrændt på jobbet. 1.500.000 årlige fraværsdage skyldes arbejdsbetinget stress. Følgevirkningerne er øget sygefravær, mistrivsel samt et lavere præstationsniveau. Alene sygefraværet anslås af Stressforeningen at koste det danske samfund 27 mia. kr. årligt.

Med afsæt i, at arbejdslivet skal bidrage positivt til den enkelte medarbejders sundhed, får I indsigt til at forstå problemets natur og hjælp til at tage fat og finde sunde løsninger på både organisatorisk og individuelt niveau, som passer til jeres virksomhed.

  • Hvad er stress og hvad gør det ved os? Forstå stress på et videnskabeligt grundlag
  • Hvad er årsagerne til stress? Få indsigt i, hvordan stress kommer fra alle dele af vores liv
  • Hvad er stresssymptomer? Hvornår er stress ok og hvornår er det negativt?
  • Stressspotting: Er min kollega stresset? Hvordan kan jeg hjælpe?
  • Hvordan kan stress reduceres?
    • Det er forskningsmæssigt evident, at stress effektivt kan reduceres med programmet MBSR. Vi afprøver elementer herfra i fællesskab
    • Gode råd til at komme videre: 10 sunde vaner, I kan starte på med det samme
    • Hjælp og rådgivning i arbejdet med at reducere negativ stress og fremme et endnu sundere arbejdsmiljø

Send en mail eller ring og få en snak om mulighederne.

Oplev effekten af stressreduktion på egen krop og sæt emnet på dagsordenen - nuanceret, konstruktivt og dialogbaseret:

  • Hvad er stress?
  • Hvorfor bliver vi stressede?
  • Hvad gør stress ved os?
  • Bør vi forsøge at undgå stress?
  • Hvordan kan man reducere negativ stress?
  • Hvilke sammenhænge er der mellem stress, ledelse og arbejdsliv?

Vi tager afsæt i forskningsbaseret viden og arbejder med fokus på de særlige forhold, der gør sig gældende på jeres arbejdsplads.