Reducer og forebyg stress med forskningsbaserede indsatser

Har du og din virksomhed brug for at finde sunde løsninger på stressudfordringer? SAMSPIL NU hjælper medarbejdere og virksomheder med at forebygge stress og reducere stress gennem sunde tiltag

  • Reducer stress med evidensbaseret metode (MBSR™)
  • Forebyg stress gennem forskningsbaserede indsatser målrettet at skabe øget individuel og organisatorisk resiliens
  • Coaching, opfølgning og organisatorisk læring
  • Effektmåling

Læs mere nedenfor

Tag kontakt og hør, hvordan jeg kan hjælpe med at forebygge og afhjælpe stress på jeres arbejdsplads

Jeg udbyder udviklingsforløb fra mit studie i København og som in-house-forløb i virksomheder:

  • Programmet Medarbejder i balance hjælper ledere eller medarbejdere, som rammes af stress, med at genfinde balancen i (arbejds-) livet i samarbejde med deres virksomhed.
  • Udviklingsforløb i personlig stress-reduktion henvender sig til medarbejdere, der oplever, at stress hæmmer den daglige udfoldelse på jobbet, og som er klar til selv at gøre en aktiv indsats for at komme problemet til livs. Fx de, der i klimamåling, MUS og lignende fortæller om udfordringer med stress.
  • Sund effektivitet med pusterum er et tilbud til virksomheder, der ønsker at give sine medarbejdere mulighed for at forebygge stress og udvikle en sundere personlig effektivitet.
  • Mindfulness-baseret Coaching er et tilbud til dig, der ønsker at arbejde fokuseret med et specifikt udviklingsfokus for øje.

Evidensbaseret stressreduktion med MBSR™

SAMSPIL NU anvender metoden Mindfulness-baseret Stressreduktion (MBSR™), som er et forsknings- og evidensbaseret metode til at reducere stress. Metoden hjælper deltageren til at håndtere stress mere effektivt i hverdagen, herunder at respondere klogt på stress, når det viser sig.

Forskning fra førende universiteter som Oxford University, Harvard Medical School, University of Massachusetts og Aarhus Universitet har de seneste årtier dokumenteret, at MBSR

  • Reducerer stressniveauet og stressrelaterede helbredsproblemer
  • Forbedrer kognitionen - bl.a. skærpet hukommelse, fokuserings- og koncentrationsevne
  • Reducerer stressrelaterede depressions- og angstsymptomer
  • Skaber øget kropsbevidsthed og bedre følelsesregulering
  • Styrker immunsystemet og skaber positive fysiologiske forandringer helt ned på celle- og genniveau

Læs mere om forskningsbaseret mindfulness hos Dansk center for mindfulness ved Aarhus Universitet

Stress-symptomer: Sund og usund stress

Det er en udbredt opfattelse, at al stress er skadeligt og helst skal undgås. Det er ikke sandt. Ud fra et både lægefagligt og MBSR-baseret perspektiv er stress en livsnødvendig og hjælpsom reaktion for mennesker, når der skal responderes hurtigt og klogt i en presset situation. Reduktion af stress gennem MBSR retter sig specifikt mod at minimere de stressreaktioner, som ikke er objektivt velbegrundede men genereret gennem vaner samt uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre - individuelle såvel som sociale. Der skelnes på den baggrund mellem sund og usund stress.

Sund stress er kroppens naturlige respons på opståede udfordringer og belastninger. Denne typisk kortvarige stress stimulerer krop og hjerne til at yde en ekstra indsats og aftager af sig selv, når situationen er ovre. Kortvarig stress er sundt, det hjælper os til at udvikle os og gør, at vi kan præstere noget særligt.

Hvis vi oplever voldsomme eller vedvarende belastninger over længere tid, kan det udvikle sig til langvarig stress. Langvarig stress er usundt, og nedsætter vores trivsel og ydeevne. Her kan MBSR være til hjælp – både forebyggende og behandlende.

Kendetegnende for usund stress er, at stresstilstande enten ikke aftager, når en krævende situation er overstået, eller, at stresstilstande indfinder sig i situationer, som logisk set ikke burde opleves stressende. Over længere tid kan langvarig stress gøre alvorlig skade på vores sundhed.

MBSR-forløbet adresserer de mest almindelige symptomer på langvarig, usund stress, heriblandt

  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær
  • Tankemylder, problemer med at holde fokus
  • Mentalt fravær, glemmer ting
  • Uhensigtsmæssig adfærd der pludselig dukker op. Det kan være aggressiv adfærd (fx opfarende eller irritabel) eller ekstra høj emotionel adfærd (fx have lettere til tårer eller "kaste håndklædet i ringen" i situationer, hvor det kan virke upassende)
  • Muskelspændinger, fysiske smerter, hjertebanken eller uro
  • Tristhed, depression eller angstfølelse
  • Søvnløshed eller træthed
  • Indesluttet, social isolation
  • Følelse af modvilje i forhold til at leve op til aftaler
  • Større brug af stimulanser
  • Fordøjelsesproblemer