Konfliktløsning

Uoverensstemmelser og konflikter er en del af dagligdagen for mennesker. Som oftest løser vi selv vores konflikter, og på den måde bidrager de fleste konflikter til at skabe læring, udvikling og vækst.

Enkelte gange formår parterne ikke selv at løse konflikten og der skabes en negativ spiral: Uoverensstemmelsen bliver personlig, kommunikationen bliver anstrengt og muligheden for at komme konstruktivt videre sammen svækkes.

Der er god grund til at gøre noget ved fastlåste konflikter. Uløste konflikter er omkostningsfulde så længe, de står på - både for konfliktens parter og for udenforstående. Og konflikter kan meget ofte blive løst, selvom det på forhånd virker uoverskueligt. Belønningen er normalt, at I hurtigt oplever særdeles positive resultater. Dels fordi I ved at møde hinanden på en konstruktiv måde vil opleve, at tilliden og den åbne dialog vokser frem, dels fordi I ved at få undersøgt centrale uoverensstemmelser bliver klogere på forhold, som har stor vigtighed. Det kan en konfliktmægler hjælpe med at få til at ske.

SAMSPIL NU tilbyder konfliktmægling for

  • Kolleger, kollegagrupper og afdelinger
  • Leder og medarbejdere
  • Bygherre og entreprenør
  • Elever, forældre, lærere og pædagoger
  • Naboer, andels- og ejerforeninger
  • Forældre og børn, ægtefæller, fraskilte mv.

Mange forhold spiller ind, når der skal tages ordentligt hul på en konflikt. Tag kontakt og lad os få en snak, så I kan finde ud af hvordan.