Business case

Stress er et folkesundhedsproblem, som koster virksomhederne dyrt

Stressforeningen har i en årrække oplyst, at

  • 430.000 danskere dagligt oplever stress-symptomer
  • 500.000 føler sig udbrændt på jobbet
  • 1.500.000 årlige fraværsdage vurderes at skyldes stress

Fra 2012 til 2016 steg andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, med 17 procent, viser en arbejdsmiljøundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), baseret på svar fra 35.000 beskæftigede i Danmark.

Beregninger fra Teknologirådet og Statens institut for folkesundhed viser, at bare én enkelt langtidssygemelding med stress gennemsnitligt koster den enkelte virksomhed i underkanten 1 mio. kr. Hvis den sygemeldte er leder, er omkostningen omkring 4 millioner kroner. Medarbejdere, der går på arbejde med stresssymptomer, risikerer desuden let at koste deres virksomhed endnu mere på grund af den markante reduktion i arbejdsevnen, der følger af stresssymptomerne.

Stress kan effektivt reduceres og læring omkring stress kan integreres i virksomheden

Det er forskningsmæssigt evident, at stress effektivt kan reduceres gennem aktiv deltagelse i forløbet MBSR™ uanset, hvad årsagerne til stress er. Effekterne kan måles efter 8-9 uger på et forløb, der kan følges uagtet, om man arbejder, er ledig, hel- eller deltidssygemeldt. Forudsætningen er, at der er ressourcer til stede i form af tid til rådighed (både arbejdstid og fritid) samt kræfter og vilje til at udføre et dedikeret og intenst stykke arbejde gennem perioden.

I forløbet Medarbejder i balance hjælper SAMSPIL NU stressramte medarbejdere og deres virksomhed med at opretholde et konstruktivt samarbejde omkring stressproblematikken samtidig med, at den stressramte får effektiv hjælp gennem verdens mest gennemtestede forløb i stressreduktion.

Mange virksomheder råder ikke over viden og ressourcer, der effektivt kan hjælpe medarbejderne til at arbejde sammen om at komme stressproblematikker til livs. Stressproblemer bliver derfor ofte et rent individuelt anliggende for den i forvejen udfordrede kollega. Hvis parterne ikke formår at opretholde et konstruktivt samarbejde med hinanden ender de let i hvert sit spor med den konsekvens, at virksomheden sjældent bliver en del af en langsigtet, attraktiv løsning, når medarbejderen kommer til kræfter igen.

Begge parter risikerer parter at miste noget vigtigt. Medarbejderen mister muligheden for at se sin situation i øjnene, lære af den og tage personligt ansvar. Virksomheden mister muligheden for at lære af situationen: Opbygge viden og erfaring med, hvordan stress på arbejdspladsen kan imødegås og afhjælpes. Og hvordan dygtige medarbejdere i endnu højere grad kan fungere på arbejdspladsen uden det fører til unødig stress.

Den fælles gevinst er, at stressramte kolleger kommer styrket tilbage på job igen – til glæde og gavn for medarbejderen selv, for virksomheden og for fremtidige stressramte kolleger i virksomheden, der nu har en rollemodel at gå til og en virksomhed, der handler på sagen og har erfaringer på området.